Uafgjort hjemme mod Slangerup

Der var spænding fra start til slut, da NES og Slangerup Speedway onsdag aften tørnede sammen på Brovst Speedway Center i Speedway Ligaen.

 

I heat 1 sikrede Esben Hjerrild og Timo Lahti NES en 5-1 sejr. Men Slangerup slog igen i heat 2 med en 5-1 sejr. Og netop det billede kom til at kendetegne matchen. NES førte flere gange i løbet af matchen, men hver gang slog Slangerup igen.

 

Inden aftenens sidste heat var stillingen helt lige med 39-39. NES havde Rohan Tungate og Esben Hjerrild på banen, mens Slangerup havde Danmarksmesteren Michael Jepsen Jensen og Mikkel Bech på banen. Rohan Tungate tog starten foran Michael Jepsen Jensen og førte heatet. Esben Hjerrild var lige bagved på tredje pladsen, mens Mikkel Bech lå sidst. NES lå til en 4-2 sejr i heatet, men på anden omgang ville Slangerups Michael Jepsen Jensen det anderledes, idet han kørte indenom Rohan Tungate i sving 4. Rohan Tungate prøvede at svare tilbage, men det lykkedes ikke og Michael Jepsen Jensen vandt heatet. Dermed blev slutresultatet uafgjort 42-42 og hver hold fik 1 matchpoint i en rigtig spændende og flot kørt match.

 

Med det uafgjorte resultat har NES 3 matchpoint for 4 kørte matcher.

 

Matchen i tal:

 

NES – NORDJYSK ELITE SPEEDWAY 42:

Esben Hjerrild 12+2

Timo Lahti 11+2

Rohan Tungate 12+1

Thomas H. Jonasson 5+2

Dimitri Buch 2

 

SLANGERUP SPEEDWAY 42:

William Drejer 0

Michael Jepsen Jensen 16

Bartlomiej Kowalski 2+1

Marcus Birkemose 10+1

Mikkel Bech 14+1

 

Tilskuertal: 611

 

Der skal lyde en stor og velment tak for opbakningen til alle tilskuere, sponsorere, kørere, frivillige m.v. der er med til at bakke op om NES.

 

Næste match køres allerede i næste uge hjemme på Brovst Speedway Center onsdag den 20. maj kl. 18.30, hvor NES tager i mod fynboerne fra Team Fjelsted. Billetter kan købes i indgangen eller i forsalg på Billetlugen ved at klikke her.

 

Husk at Speedway Ligaen også kan livestreames på DirekteSport for blot kr. 89,- pr. måned. På den måde er man med til at støtte op om dansk speedway. Køb dit abonnement på DirekteSport ved at klikke her.