Optakt: NES - GSK Liga
På onsdag er der igen superliga speedway på Brovst Speedway Center, når NES – Nordjysk Elite Speedway møder GSK Liga fra Grindsted.
Gæsterne fra GSK Liga har fået en god start på sæsonen med tre sejre og to nederlag. GSK Liga indtager 2. pladsen i Speedway Ligaen og har 6 matchpoint.
NES seneste match mod Team Fjelsted på hjemmebane blev desværre aflyst grundet dårlige baneforhold. Det var meget beklageligt, men sikkerheden kommer altid i første række. NES har kørt fire matcher med en sejr, en uafgjort og to nederlag til følge. NES indtager 7. pladsen i Speedway Ligaen med 3 matchpoint.
Onsdagens match mod GSK Liga bliver spændende, da begge hold stiller stærkt op. NES har indtil videre i sæsonen hentet pointene på hjemmebanen i Brovst. GSK Liga har vundet deres to hjemmebane matcher, samt vundet én match og tabt to matcher på udebane. Derfor er det på papiret to hold som er godt kørende på deres hjemmebaner. Om hjemmebane fordelen bliver udslagsgivende onsdag aften må tiden vise.
For NES har holdleder Mike Johnsen udtager følgende hold:
- Esben Hjerrild
- Timo Lahti
- Rohan Tungate
- Dimitri Buch
- Richard Lawson
GSK Liga stiller med følgende hold:
- Villads Nagel
- Oskar Polis
- Mathias Pollestad
- Tim Sørensen
- Adam Bubba Bednar
Billetter kan købes i indgangen eller i forsalg på Billetlugen.dk ved at klikke her.
Børn og unge T.O.M. 15 år har GRATIS adgang til matchen!
Praktisk information:
- Matchen køres onsdag den 3. juni kl. 18.30 på Brovst Speedway Center, Over søen 12, 9460 Brovst
- VIP-teltet åbner kl. 16.30
- Publikumsindgangen åbner kl. 17.30
- Matchen starter kl. 18.30
- Parkering er GRATIS på græsarealerne omkring Brovst Speedway Center
- Der kan betales med kontanter eller MobilePay på Brovst Speedway Center
- 10 minutter efter matchen er slut er ryttergården åben og man kan komme ned og få taget billeder og få autografer af kørerne
Matchen kan også livestreames på DirekteSport ved at klikke her. På den måde er du med til at støtte dansk speedway.
Vejret truer desværre med en del regn på onsdag, hvorfor der holdes skarpt øje med vejrudsigten. Såfremt matchen aflyses vil det blive meldt ud her på hjemmesiden og på NES Facebook side.

