Nederlag i Slangerup

Gårsdagens udebane match i Slangerup endt desværre med et klart nederlag til NES – Nordjysk Elite Speedway. Værterne fra Slangerup vandt matchen med 52-31. NES var med i matchen frem til heat 3, hvor stillingen var 9-9. Derefter så Slangerup sig ikke tilbage og kørte en fortjent sejr hjem foran deres hjemmebane publikum. Slangerup tog dermed en vigtig sejr og 2 point for sejren og 1 bonuspoint, da de samlet vandt de to indbyrdes opgør over NES med scoren 94-73.

 

For NES var det især unge Esben Hjerrild der førte an med 11 point. I heat 3 leverede Esben Hjerrild en flot heat sejr foran Slangerups danske Grand Prix stjerne Michael Jepsen Jensen. Resten af NES-holdet kæmpede med det og havde desværre en svær aften med for mange udfald undervejs.

 

Resulatatet af matchen betyder at NES i den samlede stilling ligger nr. 7 med 5 point. NES har 4 matcher igen i grundserien i SpeedwayLigaen. For at komme med i slutspillet kræver det en top 6 placering. 6. pladsen indtages pt. af Slangerup med 7 point, hvorfor de resterende 4 matcher bliver vigtige for NES i forhold til en mulig plads i semifinalen.

 

Næste match for NES er i næste uge, onsdag den 12. august kl. 18.30, hvor SpeedwayLigaens førerhold fra SES – Sønderjylland Elite Speedway besøger Brovst Speedway Center.

 

Ligesom til forrige hjemmebane match vil der til matchen mod SES være opstillet en hoppeborg, som vil være gratis at benytte for børn og unge. NES håber på stor opbakning til matchen mod SES – Det er der behov for i jagten på en plads i semifinalen.

 

Matchen i tal:

 

Slangerup Speedway – 52 point

Michael Jepsen Jensen – 17
Mikkel Bech – 11
William Drejer – 9+1
Andreas Lyager – 10
Bartlomiej Kowalski – 5+3

 

NES – Nordjysk Elite Speedway – 31 point

Timo Lahti – 8+1
Esben Hjerrild – 11
Wiktor Jasinski – 6+1
Marko Levishyn – 6+1
Dimitri Buch – 0