Bonuspoint på spil i Holsted

I morgen, onsdag den 1. juli, venter endnu en vigtig opgave i Speedway Ligaen, når NES – Nordjysk Elite Speedway gæster Holsted Tigers på Moldow Speedway Arena. Matchen starter kl. 18.30.

 

NES kan tage selvtillid med til Holsted efter sæsonens første indbyrdes opgør, hvor holdet leverede en stærk præstation og sikrede en overbevisende 48-36 sejr på hjemmebane i Brovst. Det betyder samtidig, at Holsted skal vinde med mindst 13 point onsdag aften, hvis hjemmeholdet også skal snuppe bonuspointet.

 

Selvom Holsted indtager ligaens 2. plads med 11 point efter otte matcher, har NES allerede vist, at holdet kan matche ligaens øvrige hold. NES ligger aktuelt nummer otte med 3 point efter seks matcher, men har stadig vigtige point at køre om i jagten på at klatre op gennem tabellen.

 

De to holdopstillinger er følgende:

 

Holsted Tigers:

 

  1. Rasmus Jensen
  2. Jacob Thorssell
  3. Nicolai Klindt
  4. Bastian Pedersen
  5. Jonas Knudsen

 

NES – Nordjysk Elite Speedway:

 

  1. Rohan Tungate
  2. Esben Hjerrild
  3. Timo Lahti
  4. Dimitri Buch
  5. Marko Levishyn

 

Første heat køres onsdag den 1. juli kl. 18.30 på Moldow Speedway Arena, Hedevejen 1, 6670 Holsted.

 

Billetter til matchen kan enten købes i forsalg på Billetlugen.dk eller i indgangen på Moldow Speedway Arena.

 

Kan du ikke være til stede på Moldow Speedway Arena onsdag aften, så kan matchen livestreames på Direktesportdk ved at klikke her. Ved at følge dansk speedway gennem DirekteSport er du samtidig med til at støtte sporten og dens fortsatte udvikling i Danmark.