Comeback til NES i Esbjerg

På en kold men samtidig smuk aften gjorde Nordjysk Elite Speedway onsdag aften comeback i Speedway Ligaen på Granly Speedway Arena i Esbjerg.

Hjemmeholdet fra Esbjerg Vikings havde sørget for gratis entré til alle publikummere, som var mødt talstærkt op. Og netop publikum og streaming-seerne derhjemme fik en tæt match at se. Begge hold gav hinanden kamp til stregen og efter heat 9 stod det helt lige 27-27. Esbjerg Vikings trak fra efter heat 9, hvor Esbjerg Vikings i de resterende 5 heat scorede 19 point mens Nordjysk Elite Speedway scorede 11 point. Dermed vandt Esbjerg Vikings matchen med pointscoren 46-38.

Tillykke med sejren til Esbjerg Vikings og samtidig stor cadeau til jeres frivillige for en god og behagelig afvikling af matchen.

Matchen i tal:

ESBJERG VIKINGS 46
Emil Sayfutdinov 15+2
Jason Doyle 13
Matias Nielsen 11+1
Emil Breum 6
Michael Thyme 1

NORDJYSK ELITE SPEEDWAY 38
Richard Lawson 3
Timo Lahti 14
Rohan Tungate 10+2
Esben Hjerrild 9+1
Dimitri Buch 2

Næste match for Nordjysk Elite Speedway er allerede i næste uge onsdag den 29. april kl. 18.30, hvor sæsonen skydes i gang på hjemmebanen i Brovst. Vi får besøg af Holsted Tigers, som gæster Brovst Speedway Center.

Billetter og sæsonkort kan købes i forsalg på Billetlugen.dk eller i indgangen på Brovst Speedway Center. Vi ses til en spændende match!

Fra højre mod venstre:

Holdleder Mike Johnsen, Rohan Tungate, Richard Lawson, Timo Lahti, Dimitri Buch, Esben Hjerrild og sportschef Hans Nielsen.