Holsted Tigers tog en fortjent sejr og bonuspointet

På en smuk solskinsaften på Moldow Speedway Arena i Holsted måtte NES – Nordjysk Elite Speedway erkende, at hjemmeholdet var det klart bedste mandskab. Holsted Tigers vandt onsdagens match med hele 61-22 og sikrede sig samtidig bonuspointet.

 

Både Holsted Tigers og Nordjysk Elite Speedway stillede med præcis de samme holdopstillinger som ved det første indbyrdes opgør i Brovst, men denne gang var styrkeforholdet markant anderledes.

 

Forud for aftenens opgør havde Nordjysk Elite Speedway et forspring på 12 point efter sejren på 48-36 i Brovst tilbage i april. Men med den store sejr til Holsted Tigers lykkedes det hjemmeholdet at vende det samlede resultat til egen fordel og dermed tage bonuspointet, da Holsted Tigers samlet vandt de to klubbers indbyrdes opgør med 97-70.

 

Der skal ikke findes dårlige undskyldninger for aftenens resultat. Holsted Tigers var ganske enkelt det bedste hold fra start til slut og vandt både matchen og bonuspointet fuldt fortjent. Nordjysk Elite Speedway fik aldrig for alvor fat i opgøret og formåede heller ikke at hente en eneste heatsejr i løbet af aftenen.

 

Et af aftenens mest dramatiske øjeblikke indtraf i heat 10, hvor NES-kører Marko Levishyn var involveret i et voldsomt styrt og ramte airfencen i sving 1. Heldigvis kunne den ukrainske kører selv gå fra uheldet, men han var ikke i stand til at fortsætte resten af matchen. Vi ønsker Marko god og hurtig bedring.

 

På en svær aften blev Rohan Tungate Nordjysk Elite Speedways topscorer med 9 point.

 

Nu gælder det om at se fremad. Allerede i næste uge venter endnu en vigtig opgave, når Team Fjelsted gæster Brovst Speedway Center onsdag den 8. juli kl. 18.30. Her får Nordjysk Elite Speedway muligheden for at komme tilbage på sporet foran hjemmepublikummet i Brovst.

 

Matchen i tal:

 

Holsted Tigers 61:

 

Rasmus Jensen 13+1

Jacob Thorssell 15+3

Nicolai Klindt 15+3

Bastian Pedersen 12

Jonas Knudsen 6+1

 

NES – Nordjysk Elite Speedway 22:

 

Rohan Tungate 9

Esben Hjerrild 5

Timo Lahti 3

Dimitri Buch 2

Marko Levishyn 3+1

 

Tilskuertal: 879