Mestrene kommer på besøg onsdag

Onsdag gælder det de regerende danske mestre, når NES møder Slangerup Speedway hjemme på Brovst Speedway Center.

 

Slangerup Speedway vandt deres seneste match på hjemmebane mod Team Fjelsted med 45-39 og har 2 matchpoint for 3 kørte matcher. NES var i seneste runde en tur i Outrup, hvor det blev til et nederlag på 51-33 til Region Varde Elitesport. NES har ligeledes 2 matchpoint for 3 kørte matcher.

 

I forhold til den seneste match i Outrup, har NES foretaget en enkelt ændring på holdet, idet svenske Thomas H. Jonasson får sæsondebut for NES. Jonasson har gjort det godt i år og det bliver spændende at se ham i aktion for NES onsdag aften i Brovst.

Slangerup Speedway kommer bl.a. til Brovst med grand prix køreren Michael Jepsen Jensen, som vandt det individuelle danske mesterskab i 2025 – Og det var en titel som han netop sikrede sig på banen i Brovst.

 

Der er lagt op til en rigtig spændende match. Begge hold kommer uden tvivl til at gå benhårdt efter sejren og de 2 matchpoint onsdag aften i Brovst.

 

NES stiller med følgende hold:
  1. Esben Hjerrild
  2. Timo Lahti
  3. Rohan Tungate
  4. Thomas H. Jonasson
  5. Dimitri Buch

 

Slangerup Speedway stiller med følgende hold:
  1. William Drejer
  2. Michael Jepsen Jensen
  3. Bartlomiej Kowalski
  4. Marcus Birkemose
  5. Mikkel Bech

 

Billetter kan købes i indgangen eller i forsalg på Billetlugen.dk ved at klikke her.

Børn og unge T.O.M. 15 år har GRATIS adgang til matchen!

 

Praktisk information:

  • Matchen køres på Brovst Speedway Center, Over søen 12, 9460 Brovst
  • VIP-teltet åbner kl. 16.30
  • Publikumsindgangen åbner kl. 17.30
  • Matchen starter kl. 18.30
  • Parkering er GRATIS på græsarealerne omkring Brovst Speedway Center
  • Der kan betales med kontanter eller MobilePay på Brovst Speedway Center
  • Efter matchen er ryttergården åben og man kan komme ned og få taget billeder og få autografer af kørerne

 

Matchen kan også livestreames på DirekteSport ved at klikke her. På den måde er du med til at støtte dansk speedway.