NES jagter revanche mod Esbjerg Vikings

Onsdag den 24. juni kl. 18.30 er der lagt op til en spændende aften på Brovst Speedway Center, når NES – Nordjysk Elite Speedway tager imod Esbjerg Vikings i Speedway Ligaen.

 

Der er ikke blot vigtige point på spil, men også et værdifuldt bonuspoint, som tildeles det hold, der samlet set vinder de to holds indbyrdes opgør. Derfor har NES ekstra motivation for at levere en stærk præstation på hjemmebanen. De to mandskaber mødtes tidligere på sæsonen i Esbjerg, hvor Esbjerg Vikings trak det længste strå med en sejr på 46-38. Det betyder, at NES skal hente ni point på Esbjerg Vikings i returopgøret på Brovst Speedway Center for at sikre sig bonuspointet.

 

Esbjerg Vikings indtager inden opgøret 3.-pladsen i Speedway Ligaen med 6 point efter 7 matcher. Vestjyderne kæmper for at fastholde kontakten til toppen af tabellen og har vist, at de kan levere gode resultater.

 

NES – Nordjysk Elite Speedway ligger aktuelt på 8.-pladsen med 3 point efter 5 matcher. NES har dog kørt færre løb end flere af konkurrenterne og har derfor fortsat mulighed for at avancere i tabellen.

 

Matchen har derfor stor betydning for begge hold og der er lagt op til et intenst og meget vigtigt opgør på Brovst Speedway Center onsdag aften.

 

NES – Nordjysk Elite Speedway stiller med følgende hold:
  1. Rohan Tungate
  2. Timo Lahti
  3. Esben Hjerrild
  4. Dimitri Buch
  5. Rasmus Pedersen

 

Esbjerg Vikings stiller med følgende hold:
  1. Niels Kristian Iversen
  2. Matias Nielsen
  3. Grzegorz Zengota
  4. David Bellego
  5. Jacob Bølcho

 

Billetter kan købes i indgangen eller i forsalg på Billetlugen.dk ved at klikke her.

Børn og unge T.O.M. 15 år har GRATIS adgang til matchen!

 

Matchen kan også livestreames på DirekteSport ved at klikke her. Ved at følge dansk speedway gennem DirekteSport er du samtidig med til at støtte sporten og dens fortsatte udvikling i Danmark.

 

Praktisk information:
  • Matchen køres onsdag den 24. juni kl. 18.30 på Brovst Speedway Center, Over søen 12, 9460 Brovst
  • VIP-teltet åbner kl. 16.30
  • Publikumsindgangen åbner kl. 17.30
  • Matchen starter kl. 18.30
  • Parkering er GRATIS på græsarealerne omkring Brovst Speedway Center
  • Der kan betales med kontanter eller MobilePay på Brovst Speedway Center
  • 10 minutter efter matchen er slut er ryttergården åben og man kan komme ned og få taget billeder og få autografer af kørerne