NES måtte se sig slået af ligaens tophold
NES – Nordjysk Elite Speedway måtte onsdag aften indkassere et nederlag på 50-34 ude mod ligaens førerhold, SES – Sønderjylland Elite Speedway, på Vojens Speedway Center.
NES fik aldrig for alvor fat i opgøret mod et stærkt og velkørende SES-mandskab, som gennem hele aftenen viste, hvorfor de topper SpeedwayLigaen.
Hos NES blev Rohan Tungate topscorer med 12+1 point. Også Dimitri Buch viste lovende takter og bidrog blandt andet med en flot heatsejr undervejs. Timo Lahti bidrog med 10+2 point, mens Thomas H. Jonasson kæmpede bravt og scorede 7 point. For Esben Hjerrild blev det desværre en aften til glemmebogen.
Trods nederlaget var der positive momenter at tage med hjem, og NES retter nu blikket mod de kommende opgaver i SpeedwayLigaen.
Matchen i tal:
SES – SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY 50:
Anders Thomsen 13
Andzejs Lebedevs 16
Mads Hansen 12+3
Jesper Knudsen 6+1
Niklas Holm Jakobsen 3+1
NES – NORDJYSK ELITE SPEEDWAY 34:
Esben Hjerrild 0
Timo Lahti 10+2
Rohan Tungate 12+1
Thomas H. Jonasson 7
Dimitri Buch 5
Næste opgave for NES er onsdag den 24. juni kl. 18.30, hvor NES hjemme på Brovst Speedway Center møder Esbjerg Vikings. Billetter til matchen kan købes i indgangen eller i forsalg på Billetlugen ved at klikke her.
SpeedwayLigaen kan også livestreames på Direkte Sport for blot kr. 89,- pr. måned ved at klikke her. Ved at følge dansk speedway gennem Direkte Sport er du samtidig med til at støtte sporten og dens fortsatte udvikling i Danmark.

