Sejr over Region Varde Elitesport

Onsdag aften var NES – Nordjysk Elite Speedway tilbage på hjemmebanen i Brovst efter sommerpausen i SpeedwayLigaen. Vejret viste sig fra bedste side med solskin og NES-holdet var opsatte på at leverer en god præstation.

 

Region Varde Elitesport ventede i et spændende opgør. Det første opgør mellem Region Varde Elitesport og NES, som blev kørt i maj måned på Varde Motor Arena, endte med en storsejr til Region Varde Elitesport på 51-33.

 

Inden matchen blev Rohan Tungate hyldet for hans flotte resultat i VM Grand Prix kvalifikationsfinalen, hvor han i lørdags blev nummer to og sikrede sig en fast VM Grand Prix plads i 2027. Foran hjemmebane publikummet fik Rohan Tungate overrakt en købmandskurv fra Sparekassen Danmark og NES.

 

Selve matchen var én spændende én af slagsen. Selvom NES først matchen fra start til slut, så var det en utrolig jævnbyrdig match, hvor der længe kun var 2 point mellem holdene. Først i heat 12 trak NES fra, da Timo Lahti og Rohan Tungate sikrede NES en 5-1 sejr i heatet foran gæsternes Mateusz Cierniak og Beau Bailey. Slutresultatet af matchen blev 45-39 til NES, som fik 2 point for sejren. Region Varde Elitesport kørte dog ikke tomhændet hjem fra Brovst, da de fik bonuspointet, idet Region Varde Elitesport samlet vandt de to indbyrdes opgør over NES med 90-78.

 

Med sejren ligger NES på 6. pladsen i SpeedwayLigaen med 5 point.

 

Der skal lyde en stor tak til publikum for opbakningen – Det var dejligt at se og mærke jeres opbakning til NES-holdet.

 

Der skal naturligvis også lyde en stor tak til alle frivillige i Brovst Speedway Club- Uden jer vil det ikke kunne lade sig gøre at afvikle en match som den i aftes.

 

Næste opgave for NES er i næste uge, onsdag den 5. august, hvor NES på udebane møder Slangerup Speedway.

 

Matchen i tal:

 

NES – Nordjysk Elite Speedway – 45 point

 

Rohan Tungate – 12+1

Esben Hjerrild – 9+1

Timo Lahti – 13

Dimitri Buch – 7+1

Richard Lawson – 4

 

Region Varde Elitesport – 39 point

 

Mateusz Cierniak – 14

Dominik Kubera – 5+1

Nicolai Heiselberg – 4+1

Beau Bailey – 14+1

Villads Pedersen – 2

 

Tilskuertal: 574