Sommerpausen er ovre
NES – Nordjysk Elite Speedway slider i det i øjeblikket. Tabellen lyver aldrig og her ligger NES sidst med 3 point for 8 matcher. På onsdag besøger Region Varde Elitesport Brovst Speedway Center og heller ikke gæsterne har haft den sæson de havde drømt om. Region Varde Elitesport indtager næstsidste pladsen i tabellen med 4 point for 7 matcher. Derfor kan man godt sige, at der er tale om et bundopgør i SpeedwayLigaen på onsdag i Brovst.
For NES handler onsdagens match selvfølgelig om point, men matchen handler også om at vise en god figur foran hjemmebanepublikummet på Brovst Speedway Center. De seneste præstationer har desværre været for ustabile og resulteret i nogle ærgerlige nederlag. Derfor er NES-holdet fuld opsatte på at rejse sig onsdag aften hjemme i Brovst.
NES – Nordjysk Elite Speedway stiller med:
- Rohan Tungate
- Esben Hjerrild
- Timo Lahti
- Dimitri Buch
- Richard Lawson
Holdleder: Mike Johnsen
Region Varde Elitesport stiller med:
- Mateusz Cierniak
- Dominik Kubera
- Nicolai Heiselberg
- Beau Bailey
- Villads Pedersen
Holdleder: Morten Peterson
Praktisk information:
- Matchen køres onsdag den 29. juli kl. 18.30 på Brovst Speedway Center, Over søen 12, 9460 Brovst
- VIP-teltet åbner kl. 16.30
- Publikumsindgangen åbner kl. 17.30
- Matchen starter kl. 18.30
- Parkering er GRATIS på græsarealerne omkring Brovst Speedway Center
- Der kan betales med kontanter eller MobilePay på Brovst Speedway Center
- 10 minutter efter matchen er slut er ryttergården åben og man kan komme ned og få taget billeder og få autografer af kørerne.
Billet information:
Billetter kan købes i indgangen eller i forsalg på Billetlugen.dk ved at klikke her.
Børn og unge T.O.M. 15 år har GRATIS adgang til matchen!
Streaming:
Matchen kan også livestreames på DirekteSport ved at klikke her. Ved at følge dansk speedway gennem DirekteSport er du samtidig med til at støtte sporten og dens fortsatte udvikling i Danmark.

